Høns i pluralis og på flugt
Forlaget Tiderne Skifter (2007) - noveller
Historierne i Høns i pluralis og på flugt er befolket med en række sjove, tragiske, absurde og ensomme skikkelser.
Kunstmaleren i samlingens titelnovelle maler udelukkende høns. Altid flere ad gangen og altid på flugt. Hans stærke tematiske loyalitet skyldes dog ingen form for chauvinisme. Han er ikke anti-pattedyr og har heller ikke noget udestående med klodens øvrige æglæggere. Høns får bare sagt det hele på så raffineret en måde.
I Vladimirs våde bukser gnubber hovedpersonens våde buksebag dagen igennem mod det riflede plasticsæde i kontrolbåsen på metrostationen i Moskva, hvor han arbejder. Tankerne går tilbage til barndommen og mindet om forældrene. Mens Vladimirs far omkom i et drabeligt luftslag under Anden Verdenskrig, forsvandt hans mor i en heroiske bedrift, der senere skulle gøre hendes stolte kontrafej til yndlingsmotiv for en hel generation af sovjetiske plakatkunstnere.
Fortælleren i Eksamen er blevet sat til at skrive opgave om sig selv og sine mentale skavanker. Hvis han består, har hans partner og psykiater lovet at skære ned på medicineringen.
Høns i pluralis og på flugt sprudler af skæve ideer og sprogligt overskud. Samlingen er Søren Linds skønlitterære debut.
Uddrag fra Høns i pluralis og på flugt
"Modsat så mange af deres artsfæller kan høns med rette afbildes i det her vanvittig spændende grænseland mellem jord og luft. Begrænset flyvecertifikat, men alligevel ikke helt jordbundne. Et billigt trick, måske. Men jeg mener nu, at en dygtig kunstner aldrig skal være for stolt til at tage for sig af de gratis virkemidler. Alle de store stjæler med arme og ben. Hele vejen op gennem historien. Ikke bare kunstnere. Også forfattere, komponister og videnskabsmænd. Einstein, Gödel, Mozart, Picasso, Brahms, Beckett. Røvere, hele banden. Og politikere. De er næsten de værste. Churchill, Kennedy, Stalin, Stauning, Reagan. Røvere, alle som én. Ikke én af dem fik på noget tidspunkt en ærlig idé selv. De stjal med arme og ben. Og man hører sjovt nok aldrig om det.
Den poetik, jeg har fra hønsene, er i det mindste stjålet fra væsner, der ikke ville have været i stand til at bruge den kunstnerisk selv. Høns male. Den er fin. Vis mig så meget som én, der kan, og jeg skal med det samme smide min samlede produktion i den første den bedste container og melde mig hele vejen ud af kunstscenen."
- fra titelnovellen
